Velkommen til Betina, divisions kasserer
Navn: Betina Goldberg
Født: 05. november 1979
Antal år som spejder: 6 år
Familie (gift/kæreste, dyr etc.):
Jeg bor i Slagelse med min kæreste Kim og mine 2 børn Magnus på 12 år og Amalie på 14 år. Begge mine børn har også været spejdere i 2. Hellig Anders.
Dagligt arbejde:
Har de sidste 21 år arbejdet i banksektoren både som privatrådgiver og senest som kundeservicemedarbejder.
Nuværende og evt. tidligere spejdergruppe(r):
Jeg er ikke tilknyttet nogen spejdergruppe på nuværende tidspunkt. Men da jeg gik til spejder, var det først i 2. Hellig Anders og de sidste år som spejder var i Trelleborg.
Spejderkurser:
Dem har jeg ikke været så heldig at være på nogen af endnu.
Bedste spejderoplevelse:
Det må helt klart være blå sommer i 1989. Det var første gang, jeg var med på så stor en lejr, og det var en rigtig god oplevelse, også fordi min fætter boede i lejr ret tæt på vores. Derudover havde jeg også en rigtig fed tur med Trelleborg til Kandersteg i Schweiz i 1993. Her var vi nogle stykker, der kom i kontakt med nogle engelske spejdere, som vi tilbragte en del tid sammen med på lejren.
3 ord der definerer en god spejder: Hjælpsom, gå på mod, engageret
Hvad vil du gerne bidrage med i divisionsledelsen:
Jeg kommer helt udefra og har ikke været i spejderbevægelsen længe. Så jeg håber, at jeg kan bidrage med, at kigge på tingene med nye friske øjne. Ellers bliver min primære opgave jo at passe på pengene.
Er der noget bestemt du glæder dig til at arbejde med i divisionsledelsen:
Jeg glæder mig til at lære en masse nye dejlige mennesker at kende og få et godt samarbejde op at køre med de forskellige grupper.
Hvad du ellers vil fortælle om dig selv som spejder:
Jeg husker mine år som spejder som en rigtig god tid med en masse gode minder. Jeg glæder mig til at komme tilbage og få lavet nogle nye gode minder.
Comments